Det vigtigste fællesskab er familien, som skal have hovedansvaret

Familien har ansvaret

Familiepolitik bygger på en balance mellem respekt for forældrenes grundlæggende ansvar for deres børn og samfundets pligt til at opstille gode rammer. Det er samtidig en balance mellem friheden til at leve sit eget liv, efter egne valg, og ansvaret over for fællesskabet.

Forældre skal ikke bilde deres børn ind, at de kan alt, få alt, må alt. Vi kan ikke alle blive astronauter. Vi kan ikke alle hoppe højest, eller synge bedst, eller få den dyreste telefon. 

Forældre er bange for at sige NEJ – de kan ikke rumme, at deres børn bliver sure, skuffede eller kede af det.

Forældre skal turde at være forældre – man skal ikke være bedste veninden med de fleste lommepenge. Man skal føle med sit barn, når barnet er ked af det – hjælpe barnet igennem, så barnet lærer, at sådan er livet også. Man skal ikke føle som sit barn – og gå i stykker, når barnet ikke får hovedrollen i musicalen, eller sidder forrest i klassen, med den bedste computer.

En menneskeret selv at bestemme, hvad man vil spise – også for de ældre

Alle ældre i Danmark fortjener en værdig alderdom.

Alle mennesker, ung som gammel, har brug for at føle, at de selv er med til at bestemme over deres hverdag. Vi er alle forskellige og har individuelle behov. Det skal der være respekt for – og tid til… Medbestemmelse betyder gladere ældre.

Man skal have ret til at få en værdig alderdom. Det skal være trygt at få hjælp i sit eget hjem. Det skal være kendte hjemmehjælpere, der kommer. Er man ikke tilfreds med det offentlige tilbud skal man have mulighed for at få pengene med sig, så man kan tilkøbe sig et andet tilbud.

Man har ikke krav på offentlig hjælp, hvis man er i stand til at betale selv.

Den offentlige ældrepleje skal være værdi. Man skal behandle alle med respekt. Hvis senile ældre modsætter sig hjælp, skal man kontakte de pårørende, der skal være klar til at træde til.

Vores familiemedlemmer kender os nemlig bedst og ved, hvad vi har brug for.

Derfor vil vi gerne styrke de danske familier, så meget vi kan. De skal have mere frihed, og vi skal blande os mindre i deres prioriteter.

Vi skal sikre gode rammer for familierne, men de skal selv lave indholdet, hvis de kan.

Hvor der er familie til stede, skal de inddrages så meget, som det er muligt. Familien er den nærmeste til at hjælpe og støtte den ældre. Vi skal turde stille krav til familien. Familien kan løfte mange opgaver, som man i dag tager som en selvfølge, at det offentlige skal tage sig af. 

Der skal være plads til at give alle ældre en værdig alderdom – det kan vi, hvis vi ikke skal ”smøre marmeladen ud på alt for meget brød”