Staten styrer – fordi den har fået lov.
Af bagvejen og med Venstres hjælp har vi en stat, der ved bedst. Fra styrelserne og ministerierne vil man diktere, hvad der skal ske i den enkelte kommune og i den enkelte børnehave. Denne styring koster. Siden 2017 er der 16.000 (5-6 om dagen i 7 år) flere administrative fuldtidsansatte i staten. (Kilde: Nordjyske)
Det kalder jeg ikke at styrke det nære, tværtimod. Hvordan er vi blevet et land, der har brug for 16.000 flere statsansatte til at løfte statens opgaver? Tænk hvad 16.000 flere ansatte i skoler, børnehaver og ældreplejen kunne have gavnet.
Vi har en stat, der vil styre alt alt for meget. Styrelser og ministerier underminerer demokratiet. Central kontrol med kommunale politikområder
Centrale puljer, som kræver projektledere ansat i kommunerne.
Statslig styring med puljer som lokkemad – og kommunernes økonomi gør, at de må bide på.
Vi har brug for at vi støtter op om det nære og forstår det enkelte menneskes behov. Og følger det op af konkret politik, der i praksis gør livet bedre for os danskere
Mindre offentlige styring
Offentlige ansatte er mennesker, som har taget en fagprofessionel uddannelse, og som er gået ind i det offentlige, fordi de gerne ville gøre noget godt for deres medmennesker, og er klædt på med de faglige kompetencer, det kræver at løfte opgaven.
Offentlige medarbejdere er veluddannede og er i højere grad end privatansatte drevet af ønsket om at bidrage til samfundets fælles bedste.
Generelt er der god grund til at have tillid til de offentlige medarbejderes evner til at løfte opgaven. Derfor er det trist når gnisten blegner. Mange offentlige ansatte oplever, at tiden går fra kerneopgaven til dokumentation og administration, der ikke giver mening. Dokumentation og administration tager tid fra kerneopgaven. Aktiviteten med børnene i børnehaven, undervisningen i skolen, omsorgsopgaven i plejesektoren, sygeplejen på hospitalerne og ikke mindst for politibetjentens arbejde på gaden.
Lad os genskabe tilliden til den offentlige ansatte. I Danmark har vi en veluddannet offentlig sektor. Vi skal give de offentlige ansatte plads til at udføre deres meningsfulde arbejde.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter